Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Bøgebladets årlige traditioner

Her hos Bøgebladet fejre vi alle de danske traditioner.
Til fastelavn møder både børn og voksne udklædte til tøndeslagning med kåring af kattekonge og kattedronning, hvor vi afslutningsvist nyder en fastelavnsbolle.

Påsken fejre vi med en fælles påskefrokost på hver stue. Optil dagen laver børn og pædagoger påskepynt. Børnene er ligeledes også med til at stå for pynt til bordet og i børnehaven hjælper børnene med borddækningen.

Hver sommer holder Bøgebladet en sjov og hyggelig sommerfest om eftermiddagen, hvor forældre og søskende deltager. Her medbringer hver familie en ret til et fælles madbord, hvorefter vi spiser sammen. Sommerfesten er en skøn aften med mange aktiviteter som ansigtsmaling, børnedisko, gulgravning osv.

Sankt Hans fejres i Bøgebladet med et lille bål og tilhørende heks. Her laves noget lækkert til børnene over bålet til børnene.

December er pakket med julehygge. Vi spiser julefrokost og får vi besøg af Julemanden, der traditionen tro har en lille hyggepose med til hvert barn. Vi besøger Simon Peterskirken til en julegudstjeneste og får dejlig risengrød efterfølgende. Vi afholder ligeledes en forældrehygge dag med luciaoptog, juledekorationer og kaffe/te med småkager og æbleskiver.